Privatlivspolitik Minecookies

Hillerød Gospel Choir

Mere end 100 sangere synger med i Hillerøds store gospelkor, Hillerød Gospel Choir. Hver onsdag er en fest når vi synger sammen. Koret er åbent for alle, så kom og mærk den fantastiske stemning, når mange synger gospel sammen!

"Jeg bliver SÅ glad af at synge gospel sammen med så mange skønne mennesker." Mette Duch Olesen.

"Et dejligt stort og rummeligt kor, der styres af en fast, kærlig og kompetent hånd. Der er en glad stemning." Marianne Bram Barritt.

"Jeg kommer ALTID ud efter de to timer med højt humør og god energi." Anja Aslaug.

"Det gir mig mit ugentlige energiboost som jeg tager med mig i min hverdag." Charlotte Bakke.

Syng med!

Næste sæsonstart:
Onsdag, d. 22. januar 2025.

Vi øver hver onsdag, kl. 19:00 - 21:00.

Sted: Værket,
Milnersvej 44, 3400 Hillerød.

Korleder: Anders Butenko.

Pris: 740 kr. pr. halvårssæson.

Vi har 2 sæsoner om året:
 ·  Forårssæsonen: Fra slutningen af januar til og med afslutningskoncerten i juni.
 ·  Efterårssæsonen: Fra slutningen af august til og med afslutningskoncerten i december.

Åbent for alle!

Kom og prøv at synge med i det store gospelkor – før du tilmelder dig! De 3 første korøvelser i hver sæson er åbne øvelser, hvor nye sangere kan prøve at være med - helt gratis.

Ingen optagelsesprøve – ALLE er velkomne. Ingen noder – vi lærer sangene udenad.

For mange er den ugentlige korøvelse ugens højdepunkt. Gospel giver liv og glæde og det er for alle.

Hver sæson afsluttes med en stor gospelkoncert med band, som plejer at være besøgt af flere hundrede publikummer.

For at være med skal du være mindst 15 år. Vær commitet til at komme til tiden til hver øvelse.

Facebook

Hillerød Gospel Choir har sin egen gruppe på facebook. Den er for alle der synger med i koret, eller for dig der overvejer at være med i koret. Klik her.

Tilmelding

Der åbnes for tilmelding til forårssæsonen 2025 i midten af december 2024.

Parkering

Der er ca. 20 parkeringspladser lige foran kirken - hold kun i båsene. Man kan også parkere langs bygningen (til højre for) og nede bagved (ca. 10 pladser). Derudover kan man parkere ved Brødrene Dahl på den anden side af vejen.

Hillerød Gospel Choir historie

Hillerød Gospel Choir havde første korøvelse, onsdag, d. 28. august 2019, hvor mere end 130 nysgerrige korsangere dukkede op. I efterårssæsonen 2019 sang mere end 100 med i koret hver uge. Korets første koncert, d. 11. december 2019 blev en kæmpe succes med mere end 300 publikummer.