Privatlivspolitik Minecookies

Gospelrejser

Anders Butenko arrangerer i samarbejde med Profil Grupperejser gospelrejser til hele verden. Vi rejser ud som gospelkor og synger med og holder koncert med lokale gospelkor. Det er en oplevelse for livet at tage på en gospelrejse.

Glæd dig.

Pga. covid-19 situationen i verden i øjeblikket er al planlægning af gospelrejser sat på pause indtil videre.

Men glæd dig... Vi regner med at kunne have en ny gospelrejse klar i efteråret 2023. Følg med her på hjemmesiden og på sociale medier for at se hvad der kommer til at ske.

Tag på gospelrejse!

Når du tager på en gospelrejse med Anders Butenko får du en oplevelse ud over det sædvanlige. Det er en rejse, hvor man rejser som et gospelkor og besøger et lokalt gospelkor i den by man er rejst til. Man lærer dem at kende, lærer at synge nogle sange sammen, holder koncert og måske gudstjeneste sammen. Tættere kommer man ikke på det lokale gospelmiljø på det sted, rejsen er gået til.

Udover at synge og holde koncert, bliver der også altid tid til noget sightseeing og tid på egen hånd, så man virkelig får oplevet rejsemålet fuldt ud. Længden på en gospelrejse er som regel 5-7 dage og henover en weekend, da koncert og gudstjeneste typisk vil være i en weekend.

For at være med på en gospelrejse med Anders Butenko, skal man synge med i et af hans gospelkor, da man synger sange, som læres i gospelkorene. Der er typisk 50 pladser på en gospelrejse.