Privatlivspolitik Minecookies

Roskilde Gospel Choir

Med sine 300 sangere er Roskilde Gospel Choir et af Danmarks største og mest populære gospelkor. Kom og syng med og mærk den fantastiske gospel stemning, når et kæmpe kor synger gospel.

"Man bliver TOTALT glad i bøtten af at synge gospel." Charlotte Kamp.

"At synge gospel gør selv den mørkeste dag lys." Heidi Christensen.

"I en travl hverdag med egen virksomhed, familie osv., er det super rart at hver tirsdag er hellig mellem 17-19. Det giver ro og balance. Det er en ren lykkepille." Tascha Rasmussen.

"Det er min tirsdags “lykkepille”". Annette Buus le Fevre.

"Det gir livsglæde og energi at synge gospel." Grethe Nielsen.

"Hvor godt at budskabet om Jesus kan synges, så det virker stærkt på os, som har så meget brug for hans kærlighed i en verden, hvor vi oplever så meget, der trækker den anden vej." Grethe Mørup.

Syng med!

Næste sæsonstart:
Tirsdag, d. 27. august 2024.

Vi øver hver tirsdag, fordelt på 2 hold:
 ·  Hold 1: Kl. 17:00 – 19:00
 ·  Hold 2: Kl. 19:30 – 21:30
Vælg det hold der passer dig bedst.

Sted: Roskilde Baptistkirke,
Vindingevej 32, 4000 Roskilde.

Korleder: Anders Butenko.

Pris: 715 kr. pr. halvårssæson.

Vi har 2 sæsoner om året:
 ·  Forårssæsonen: Fra slutningen af januar til og med afslutningskoncerten i juni.
 ·  Efterårssæsonen: Fra slutningen af august til og med afslutningskoncerten i december.

Åbent for alle!

Kom og prøv at synge med i det store gospelkor – før du tilmelder dig! De 3 første korøvelser i hver sæson er åbne øvelser, hvor nye sangere kan prøve at være med - helt gratis.

Ingen optagelsesprøve – ALLE er velkomne. Ingen noder – vi lærer sangene udenad.

For mange er den ugentlige korøvelse ugens højdepunkt. Gospel giver liv og glæde og det er for alle.

Hver sæson afsluttes med en stor gospelkoncert med band, som plejer at være besøgt af flere hundrede publikummer.

For at være med skal du være mindst 15 år. Vær commitet til at komme til tiden til hver øvelse.

Facebook

Roskilde Gospel Choir har sin egen gruppe på facebook. Den er for alle der synger med i koret, eller for dig der overvejer at være med i koret. Klik her.

Tilmelding

Tilmelding til efterårssæsonen 2024 åbner i løbet af juli.

Parkering

For dem der kommer i bil, er det vigtigt at huske, at der kommer mange biler. Vi vil ikke være nabolaget til gene, så derfor bedes bilister være ekstra opmærksomme på korrekt parkering.

Udover parkering på Baptistkirkens parkeringsplads, er der også pladser på Vindingevej, men sørg for at parkere ude på selve vejen og ikke på cykelstien. Parkér heller ikke for tæt på indkørsler.

Klik her, for at se en oversigt over parkeringsmuligheder.

Roskilde Gospel Choir historie

Roskilde Gospel Choir startede i september 2007 i Roskilde Baptistkirke, hvor koret stadig øver i dag. Ved første korøvelse kom 77 personer og i september 2009 havde koret allerede 300 sangere.

Siden Roskilde Gospel Choirs første koncert i december 2007 har koret aldrig holdt koncerter for mindre end 200 ad gangen.

  • Den 7. juni 2011 holdt koret en kæmpe koncert i Roskilde Kongres og Idrætscenter, hvor der kom 900 publikummer.
  • I 2014 optrådte koret på Plænen i Tivoli som en del af Tivoli Gospel Festival.
  • I 2018 og 2019 holdt koret sine sæsonafslutningskoncerter i Musikteatret Albertslund med ca. 7-900 publikummer til hver koncert.

Roskilde Gospel Choir har optrådt med følgende solister: Lene Nørrelykke, Laura Kjærgaard, Claes Wegener, Nina Luna, Sofie Hermind, Susanne Wiik Kalvåg, Andreas Hejslet og Sabina Mathew.