Copenhagen Gospel Choir

Hver torsdag aften løfter taget sig i Timotheuskirken i Valby, når de 250 sangere i Copenhagen Gospel Choir synger gospel. Der er glæde og begejstring når Danmarks hovedstads gospelkor synger gospel!

Åbent for alle!

Kom og prøv at synge med – før du tilmelder dig! De 3 første korøvelser i hver sæson er GRATIS åbne øvelser. Der er sæsonstart i januar og august.

Ingen optagelsesprøve – ALLE er velkomne. Ingen noder – vi lærer sangene udenad. For mange er den ugentlige korøvelse ugens højdepunkt.

Hver halvårssæson afsluttes med en stor gospelkoncert med fuldt band, som plejer at være besøgt af flere hundrede publikummer.

For at være med skal du være mindst 15 år.
Vær commitet til at komme til tiden til hver øvelse.

Sæsonstart

Næste sæsonstart:
Torsdag, d. 31. august 2017.

Vi øver hver torsdag fordelt på to hold:
Hold 1: 17:00 – 19:00
Hold 2: 19:30 – 21:30
– vælg det hold der passer dig bedst.
Sted: Timotheuskirken, Christen Bergs Allé 5, 2500 Valby. Lige ved Langgade Station.

Kun 590 kr. pr. halvårssæsonen.
Korleder: Anders Butenko.

Korets historie

Copenhagen Gospel Choir startede i august 2006 i en frikirke på Frederiksberg, som hed Cafékirken. Året efter flyttede koret til Valby og hed på det tidspunkt Valby Gospel Choir. Siden januar 2009 har koret været i Timotheuskirken. I september 2009 rundede koret 100 medlemmer og i foråret 2013 var der ca. 190 tilmeldte. Oktober 2013 tog koret navnet Copenhagen Gospel Choir. Foråret 2014 kom koret op på over 200 korsangere.

Copenhagen Gospel Choir har optrådt med følgende solister: Lene Nørrelykke, Laura Kjærgaard, Claes Wegener, Nina Luna, Sofie Hermind og Susanne Wiik Kalvåg. Koret har også optrådt på Plænen i Tivoli i både 2010 og 2013 i forbindelse med Tivoli Gospel Festival.

”Livsglæde og energi til hverdagen, det er hvad gospel gir mig.” Hanne Lykke Rasmussen.

”Er totalt og absolut helt vild med at synge i koret. Det er stærkt vanedannende og jeg er afhængig…” Hanne Kiss.

”Elsker simpelt hen at synge i Copenhagen Gospel Choir! Der er en helt speciel stemning og et godt sammenhold – for ikke at nævne de gode sange og den fantastiske korleder.” Berit Broe.

”At synge i Copenhagen Gospel Choir er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv. Det giver mig energi, glæde og dejligt samvær med en masse søde og dejlige mennesker.” Joan Una Kiss.

”Første sæson i Copenhagen Gospel Choir og jeg var solgt:) Uanset humør når man kommer, så går man glad og let hjem efter et par timer i godt og inspirerende selskab. Jeg skråler højt på cyklen hjem.” Gitte Kærsgaard.